Kunst skal opleves live. Se mine nye værker hos Galleri Juel Verland Art & vær med til en fødselsdag!

Nye værker til galleri Juel Verland Art

Jeg har afleveret mere end 10 værker til galleri Juel Verland Art i
Holbæk. I Pinsen åbner en ny udstilling med de faste kunstnere i
galleriet. Udstillingen bliver helt sikkert flot. Der er mange gode
kunstnere med.


Udstillingen laves i forbindelse med Kunst i Pinsen,
hvor såvel professionelle som amatører udstiller deres værker i
værksteder, gallerier og private hjem overalt på Midt- og Vestsjælland.


Flere af mine nye værker vil også være der. Jeg anbefaler at tage
afsted og se det hele live. Herunder kan du se nogle af mine nye værker,
der er til salg i galleriet.

Du kan altid få en værkliste hos Pia Verland på 40 63 27 85 eller pia@verland.dk


Retur til oliemaleriet 

Efter at have arbejdet med akvarel i flere år, har jeg fundet tilbage til oliemaleriet; eller måske rettere ‘genopfundet’ det. Altså for mig selv. En masse med teknik og farve er faldet på plads på en ny måde - og jeg har genfundet min glæde ved langsomhed og detaljer.

I de nye værker arbejder jeg mere med portrættets stemning end med en narrativ fortælling. Historierne kan opstår hos dem, der betragter værket. 

Min nyeste serie, Blue Nordic, trækker på den nordiske sensibilitet, ligesom mine akvareller gør. Desuden lader jeg min kærlighed for det blå følge med, i form af portrætter, hvor en blå hår fungerer som en visuel markør på tværs af alle værkerne. Hvis noget er forskelligt fra tidligere, hvor jeg arbejdede med oliemaleriet, er det, at jeg har skruet ned for det mørke og kontante, og har givet plads til, i mangel af bedre ord, noget feminint. 

Desuden må værket teknisk gerne være er ‘ordentligt’ lavet, men ikke pænt, så det bliver uinteressant. Fx ved at balancere mellem det yndefulde og kraftfulde i portrætterne, og med sprækker til bl.a. det melankolske. Det ses især i serien ‘Artemis Dreaming’, der visuelt peger tilbage mod gamle malermestre og narrativt åbner for ‘det andet’, det grusomme, i livet.
Jeg ønsker ikke et glansbillede, selvom personerne i værkerne ofte smukke, men en blanding af sensibilitet og kraftfuldhed.

Jeg håber andre vil tage godt imod værkerne!  


”60 Kunstnere – 60 værker”

Den 31. maj kl. 14-16 er der fernisering i Galleri Art for future,
Vigerslevvej 142, Valby, på udstillingen 60 kunstnere – 60 værker.


Galleristen Susanne fylder 60 - og jeg er en af de 60 kunstnere, der
har sagt ja til at komme med ét værk. Det bliver helt sikkert en
spændende og alsidig udstilling, hvor mange genrer og stilarter er
repræsenteret. Nogle af kunstnere er fra galleriets faste stab, andre
har bare et værk med på denne ene udstilling.  Jeg har et landskab i akvarel med på udstillingen.


Udstillingens sidste dag er d. 26. juni.


Se mere på www.art-for-future.com


­

Kunst skal ses

Husk du kan altid se og købe kunst på www.rasmussvarre.com - eller endnu bedre, live på udstillinger, i gallerier mm.



Using Format